Organisation

Visma Bluegarden A/S vækster med 33%

HR- og lønvirksomheden Visma Bluegarden A/S offentliggør nu sit årsregnskab efter selskabets første hele regnskabsår. Et årsregnskab, som efter en omfattende reorganisering og markedstilpasning, viser en flot fremgang på 33% sammenlignet med 2017

HR- og lønvirksomheden Visma Bluegarden A/S offentliggør nu sit årsregnskab efter selskabets første hele regnskabsår. Et årsregnskab, som efter en omfattende reorganisering og markedstilpasning, viser en flot fremgang på 33% sammenlignet med 2017. Et meget tilfredsstillende resultat, siger adm. direktør for Visma Bluegarden A/S, Monika Juul Henriksen, som ser frem mod yderligere vækst og markedsandele.

Den tidligere lønvirksomhed Bluegarden blev i efteråret 2017 opkøbt af den norske softwarevirksomhed Visma og består i dag af ’Visma Enterprise Danmark’ og ’Dataløn’, der tilsammen udgør selskabet Visma Bluegarden A/S. Opkøbet har ikke kun betydet tilpasning og reorganisering på de interne linjer men også medført et helt nyt strategisk vækstsyn på de ydre. En strategi, som man ikke tidligere har haft, og som alllerede nu afspejler sig i selskabets første hele regnskabsår. Det er primært lancering af nye HRM-løsninger, eliminering af gamle og markante besparelser, som præger årets resultat.

Det har været et bevidst strategisk valg for os at indskærpe vores kundeportefølje og udelukkende fokusere på det, som vi er bedst til. Det har bl.a. betydet, at vi har skåret vores offentlige portefølje fra på løn, ligesom vi ikke længere indgår i samarbejder som underleverandør på globale servicekoncepter. Vi vil være tæt på vores kunder, fordi vi tror på, at det er i interaktionen med kunderne, at vi bedst forretningsudvikler. Det er et valg, der har kostet lidt på den samlede omsætning, men da vi samtidig er vokset på vores kerneforretning ved at bringe nye HRM-løsninger og -services til markedet, er vi lykkedes med at indhente omsætningstabet,” fortæller Monika Juul Henriksen, som er adm. direktør for Visma Bluegarden A/S.

Elimineringen af de to forretningsområder udgjorde tilsammen en omsætningsværdi på et mindre tocifret millionbeløb men har samtidig resulteret i markante besparelser, som bidrager positivt til selskabets samlede resultat på 90.185 mio. kr., en fremgang på 33%. I samme periode har lanceringen af nye HRM-løsninger og -services været med til at fastholde selskabets samlede omsætningsniveau, der lander på 497.216 mio. kr.

Det flotte årsresultat bekræfter Monika Juul Henriksen i, at den målrettede tilpasning og det koncentrerede vækstfokus har været den rigtige strategi i reorganiseringen af HR- og lønvirksomheden. Målet er nu at blive markedsleder inden for HRM-løsninger til det danske privatmarked. Det skal bl.a. ske ved fortsat at lancere nye og banebrydende cloudbaserede HRM-løsninger, som alle tager udgangspunkt i høj sikkerhed.

”Hvor vi tidligere primært har haft fokus på lønsystemer, tilbyder vi i dag en meget bredere palette inden for HRM-løsninger og -services. Vi er vores kunders faglige specialister inden for HR og løn og understøtter dem, så de fremstår som professionelle arbejdsgivere, der er compliant og behandler medarbejdernes data med rettidig omhu,” fortæller den administrerende direktør og fortsætter:

”Jeg tror på, at markedet i højere grad vil efterspørge løsninger, der på forhånd er 100% compliant. ’Sikkerhed’ er på alles agenda og med stadig mere komplekse love og regler på HRM-området, skal vi som leverandør hele tiden være på forkant og tilbyde cloudbaserede HRM-løsninger, der er 100% compliant”.

Om HR- og lønvirksomhedens mål om at blive markedsleder er Monika Juul Henriksen optimistisk.

”Med vores solide fodfæste på markedet og den vækststrategi, vi har lagt, er jeg overbevist om, at vores mål om at blive markedsleder inden for HRM-løsninger og -services til det danske privatmarked ikke kun er realistisk men også en realitet inden for en tidshorisont på 3 år. Jeg forventer derfor også, at vi i 2020 vil se tocifrede vækstrater både på vores omsætning og på bundlinjen,” slutter Monika Juul Henriksen.

Financial highlights, Annual report Visma Bluegarden A/S 2018

For yderligere information eller kommentarer, kontakt venligst Marketing & Communication Manager Rikke Junker Bundgaard på rikke.bundgaard@visma.com eller 42 82 26 63.

Kontakt

Lage Bøhren

Visma

+47 921 57 801